Hertels - en miljøbevidst virksomhed

Hertels er en miljøbevidst virksomhed, som også har valgt producenter og leverandører med stærke profiler, af hvem man kan kræve et miljømæssigt engagement.

Firmaets hovedleverandører og samarbejdspartner er repræsenteret med respektive logoer her på hjemmesiden. Disse virksomheder er typisk også på forkant i miljømæssig sammenhæng, og har haft et mangeårigt samarbejde med firmaet omkring markedsføring af produkter og sortimenter.

Hertels miljøpolitik tillader, at en vare kan være op til 5% dyrere i indkøbsfasen, hvis varen lever op til en miljøcertificering såsom Svanemærket eller tilsvarende.

Dette betyder, at Hertels på visse områder må lagerføre to produkter som løser samme opgave for at være konkurrencedygtig - idet mange af konkurrenterne kun har det absolut billigste produkt eller deres egne mærkevarer, som ikke altid lever op til en miljømæssig bæredygtighed.

 

Miljøsymboler

For at give brugerne af kataloget størst mulig viden om de enkelte produkter, har vi bedt vores leverandører om miljøoplysninger. Disse er vist som miljøsymboler ud for de enkelte produkter i vores katalog. Hermed får du som køber mulighed for at tage hensyn til naturen, miljøet og ressourceforbruget i din beslutning om valg af produkter.

Miljøhensyn

Hver dag står vi over for at skulle træffe beslutning om køb af produkter. De valg vi tager, har betydning for belastningen af såvel naturen som miljøet. Et hvert produceret produkt bruger i sin tilblivelse, i større eller mindre omfang, af de begrænsede ressourcer. Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, ikke mindst af hensyn til kommende generationer.

Udvikling af sortimentet

Sortimentet er under stadig udvikling, og vi har et ønske om, løbende at påvirke vores leverandører for at få dem til at kunne tilbyde stadig flere miljørigtige produkter.

Tag dine egne vaner op til overvejelse og vær opmærksom på, hvordan du selv og dine kollegaer kan minimere miljøbelastningen. 

 

Iveco I Slagelse

Kørsel

Vi er bevidste omkring vore bilers drift. Kørslen er fastlagt i ruter, så unødig kørsel undgås. Alle foreskrevne serviceintervaller bliver overholdt således at brændstofforbruget holdes på et minimum.
Vi afleverer vore brugte dæk til Ragn-Sells A/S Næstved, som er godkendt af dækbranchens miljøfond, som en af de fem virksomheder, der forarbejder brugte dæk til genanvendelse. 

_MG_8604

Belysning / Varme

Vi har energimæssigt fået vore installationer gennemgået af en energikonsulent, og vor varmeforsyning er baseret på naturgas.
Vores naturgas installation kontrolleres årligt for korrekt forbrænding.
Vi returnerer defekte lyskilder til Fasan under WEEE-ordningen.
 

_MG_8597

Genbrug / Affald

Vi indsamler tomme tonerpatroner hos vore kunder og returnerer disse til genbrug via importører/producenter.

Brugte batterier indsamles og afleveres til Sambat returordning. 

Vi genanvender modtaget emballage til forpakning af varer. Overskydende emballage bliver sorteret og afleveret på Fasan til genbrug/forbrænding. Øvrigt affald bliver afhentet til forbrænding. 
 

Thomas Slagelse Tæt På - Kundeservice

Viden

Vi er bekendt med www.erhvervsaffaldweb.dk.
Vi modtager magasinet 'Ren Viden' udgivet af Videncenter For Affald (under Miljøministeriet).